Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Madordning

Fuld forplejning

Tumlebillen tilbyder fuld forplejning. Ordningen betyder, at alle måltider (morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad) tilbydes af institutionen. Udgifterne til morgen-, formiddags- og eftermiddagsmad bliver afholdt over institutionens budget. Frokostmåltidet bliver finansieret ved forældrenes egenbetaling. 

Børnene elsker at tage del i spisesituationen. De skiftes til at dække bord og gøre klar, hente mere mad i køkkenet og rydde væk. Dette giver børnene en følelse af at være en del af noget større. 

Fælles for vuggestue og børnehavebørn er, at maden indtages i et fællesskab, hvor man spiser den samme mad. Maden, fx rødbedefrikadeller, kan være ukendt for nogle børn, men fællesskabet inspirerer til madmod. 

Madordning i Børnehuset Tumlebillen

Dialogen omkring spisningen giver rig mulighed for at udvide ordforrådet omkring kendskab til madvarer, men også farver og konsistens. Samtidig giver fællesskabet en social forståelse for, at maden skal deles og sendes videre til en, som måske spørger efter brødkurven. 

Måltidet rammesættes af en "værsgo"- og "velbekomme"-sang.

Vi oplever stor nysgerrighed og madmod fra børnene, som har stor appetit på fuld forplejning.